Hold din facade pæn - med en god facaderens og facademaling
Det er vigtigt at din facade bliver vedligeholdt, og at det bliver gjort rigtigt. Hvis man ikke vedligeholder sin facade eller ikke bruger de rigtige materialer, vil det med tiden kunne sætte tydelige spor, i form af revner i facaden.
Vælg den rette facaderens og facademaling
Vi anbefaler at du starter med at gøre din facade ren med en facaderens. Her bruger du en børste, kost eller en grov svamp. Dette vil fjerne overflødig skidt og smuds. Er der eventuelle ujævnheder, som revner og huller, anbefaler vi at du spartler din facade så du får lukket revnerne og hullerne. Dette gøres med korrekt udstyr - brug gerne en spartel. Derefter kan du behandle facaden med en murgrunder, eller anden form for udendørs grunder. Dette vil sikre dig at slutmalingen får et ensartet udtryk over det hele og derfor også vil holde længere.
Sørg for afdækning inden start
Det er altid en god ide at sørge for en god afdækning af både fliser og vinduer inden du starter projektet. Vi anbefaler at du bruger
afdækningsplast, så du undgår at spilde maling uønskede steder.
Når du begynder dit malerarbejdet
Når du begynder på at male, er det vigtigt at du beslutter dig for malerretningen, da den helst skal holdes ens hele vejen igennem. Dette vil give dig et flottere slutresultat. Vi anbefaler at du maler oppefra og ned, aldrig nedefra og op, da du kan risikere at malingen løber og at du derfor ikke får et jævnt slutresultat.
Derudover er det vigtigt, at du vælger den rigtige maling, som passer til netop din facade. Hvis du ved hvilken type maling der er brugt før, anbefaler vi at du forsøger at finde den samme type når du skal male igen!
Ønsker du at prøve en ny facadefarve?
Så kan det være en god idé at bruge farven i dine vindueskarme eller på din hoveddør som udgangspunkt til at finde en ny facadefarve – sådan sikrer du nemlig, at den ny facadefarve kommer til at harmonere med resten af huset.
Er du i tvivl?
Så kig forbi butikken eller ring til os på
42 51 95 96, og lad os hjælpe dig godt i gang med at forny facaden!